“Et naturligt smil er et kunstværk”
Nicolai yder alle former for tandbehandling og er specialiseret inden for æstetik, tandimplantater, større krone/brobehandlinger og computerstyret 3-D tandregulering med Invisalign. Han udfører større rekonstruktioner og avancerede og komplekse behandlinger, som kræver høj viden og præcision.
For at opnå det absolut optimale resultat for patienten, samarbejder han interdiciplinært med førende specialister i Danmark indenfor tandretning og kæbekirurgi. Nicolai er medstifter af Studiegruppen for Dental og Oral Rehabilitering sammen med Ortodontist Michael Holmqvist og kæbekirurg Nino Fernandes.
Indenfor implantatkirurgi- og protetik fungerer Nicolai som mentor og underviser for andre tandlæger, og deltager i specialarrangementer i Danmark og udlandet. Han er mentor via det Schweiziske firma Straumann, som udbyder et af verdens førende implantatsystemer (www.straumann.com).
Uddannelser
Nicolai deltager løbende i adskillige anerkendte kurser i ind- og udland – de sidste 15 år primært i Europa og USA for at hjembringe ’cutting-edge’ viden og teknologi til Danmark. Han er medlem af og efteruddanner sig ved bl.a. Frank Spear Instituttet i USA og SAED (Scandinavian Academy of Esthetic Dentistry).
Invisalign tandbøjlen og den nyeste teknologi
Siden 2007 har Nicolai været certificeret bruger af Invisalign tandbøjlen, som er en metode hvor man regulerer tænder med ’usynlige’ skinner. Nicolai var en af de første tandlæger i Danmark som begyndte at arbejde med 3-D guided implantatkirurgi og indenfor CAD-CAM teknologien var klinikken blandt de første til at anvende digitale 3-D scanninger til aftryktagning.
Nicolai fortsætter når andre giver op
Nicolai fungerer som henvisningstandlæge for andre tandlæger inden for æstetisk tandbehandling primært vedr. implantater, krone/brobehandlinger og rekonstruktioner. Ved siden af arbejdet på klinikken underviser han bl.a. i krone/brobehandling , moderne plastbehandling og æstetisk implantatbehandling.
…men når også at slappe af og lade op
Nicolai er gift og har 3 børn. I sin fritid holder han bl.a. af at cykle mountainbike, løbe og spille tennis.
Tandlæge Nicolai Yde er medlem af:
- SDOR – Studiegruppen for Dental og Oral Rehabilitering (medstifter)
- SAED – Scandinavian Academy of Esthetic Dentistry
- ITI – International Team of Implantology
- DSOI – Dansk Selskab for Oral Implantologi
- DSTMK – Dansk Selskab for Tand-, Mund-,og Kæbekirurgi
- Dansk Endodontiforening – rodbehandling
- DSP – Dansk Selskab til Studiet af Parodontologi
- Licens til tandregulering med Invisalign
- Licens til Nobelguide 3-D kirurgi
- Licens til Straumann 3-D kirurgi