Tandblegning – få et hvidere smil
Hos Nicolai Yde har vi ét fokus, når det handler om tandblegning: Professionalisme. Det betyder, at vi udelukkende anvender skånsomme blegeprodukter fra det amerikanske firma Ultradent, som producerer tandlægeprodukter af meget høj kvalitet.
Til gengæld kan vi tilbyde to metoder til tandblegning: Hjemmeblegning eller blegning på klinikken.
Nicolai Yde foretager alle former for behandlinger. Var det ikke tandblegning du søgte? Så læs gerne mere om tandimplantat eller Invisalign til en god pris, der er nogle vores specialeområder.
Hvornår kommer tandblegning på tale?
Læs eventuelt mere om: Misfarvede tænder.
Var det ikke den kosmetiske behandling tandblegning du ledte efter? Vi laver også usynlige bøjler fra InvisAlign, som kan være godt hvis der forekommer et mellemrum mellem tænderne. Hvis du søger en samlet behandling for flere ting, så laver vi også det. Kontakt os i dag og lad os sammen se nærmere på din situation.
Hvordan fungerer det?
Vi tilbyder altid en konsultation, inden vi kommer med en anbefaling. Derfor: Book en tid. Det vi oftest anbefaler er hjemmeblegning. Forud for tandblegningen laver vi en undersøgelse og tandrensning. Både for at sikre os at dine tænder egner sig til lysning, og også for at sikre det bedste resultat.
Dernæst tager vi et aftryk af dine tænder med henblik på at fremstille individuelt tilpassede blegeskinner.
Vi tager et foto og en farveprøve og giver dig en nøje instruktion i, hvordan du anvender skinnerne og passer tænderne i den periode, hvor der bleges.
Når plastskinnerne og blegegelen udleveres, instruerer vi dig i, hvordan skinnerne skal anvendes og rengøres. Du lægger en lille dråbe blegegele ned til hver tand i blegeskinnerne, hvorefter de sættes på dine nybørstede tænder.
Har du en enkelt misfarvet tand, fx pga. en rodbehandling, kan vi også lave en blegning på netop den ene tand.
Husk, at der kan være forskel på, hvor godt tænder tager imod tandblegningen. Generelt bleges gullige tænder nemmere end brunlige. Tænder med en grå tone kan også være lidt vanskeligere at blege. Ved kraftigt misfarvede tænder kan det være en god ide at kombinere hjemmeblegningen med en klinikblegning.
Hvad koster en tandblegning?
Konsultation, undersøgelse, tandrensning, aftryk og fremstilling af individuelle blegeskinner inklusive blegegelé og vejledning koster omkring 3.200 kr.
Prisen for en klinikblegning afhænger helt og aldeles af dit udgangspunkt, så book en konsultation for at få et tilbud.
Kan betalingen bides over?
Ja, vi har etableret et samarbejde med KRONEkonto, som kan tilbyde dig et fordelagtigt lån. Du kan ansøge online og får svar indenfor 15 minutter.
Gør det ondt?
Tandblegning er på ingen måde forbundet med smerte. Men du skal være opmærksom på, at tandkødet kan være en smule sensitivt og irriteret i de dage der bleges. Symptomerne forsvinder umiddelbart efter blegningens afslutning.
Hvor lang tid tager det?
Blegeskinnerne påføres lige før sengetid, og du sover natten ud med dem på. Virkningen på tandblegningen er størst, hvis skinnerne anvendes om natten i 12-14 dage. Nogle oplever resultater hurtigere.
Fordelen ved hjemmetandblegning med skinner er, at hvis man føler at tænderne bliver misfarvet igen, kan du blot købe lidt blegegel på klinikken, og blege et par nætter, hvorved du opnår det hvide smil igen hurtigt og billigt.
Klinikblegning tager ca. 1 time og der anvendes en kraftigere blegegel, som kun uddannet personale må håndtere.
Bliver det tydeligt, at jeg har får bleget tænder?
Hvis du går fra gule tænder til hvide tænder, vil der (forhåbentligt) være en ven eller to, der bemærker det. Men det er vel også tanken bag at få bleget dine tænder?! Men tænker du på, om det er synligt, under behandlingen, så er svaret nej. Du har dine blegeskinner på om natten, så kun med lyset tændt – og munden åben – vil din eventuelle samlever få øje på skinnerne.
Du skal også være opmærksom på, at det kun er ægte tandemalje, der bleges. Det kan derfor være en god idé på forhånd at have taget stilling til, om der evt. skal skiftes misfarvede plastfyldninger eller lignende, så resultatet bliver ensartet.
Hvor længe holder det?
Det afhænger i høj grad af din livsstil. Rødvin, tobak, kaffe og lignende vil forkorte holdbarheden af dine hvidere tænder kraftigt, men generelt vil et bleget resultat holde mellem 2-4 år.
Det er værd at bemærke, at dine tænder ikke bliver mere modtagelige for misfarvning efter en blegning, selv om mange går rundt med den opfattelse.