Mogens havde båret helprotese i overkæben i rigtig mange år, men var ikke tilfreds, da protesen ikke sad ordentlig fast. Han blev tilbudt flere forskellige løsninger i forskellige prisklasser. En mellemløsning med en protese blev valgt, den blev fastsat på fire implantater isat med 3D-kirurgi. Vha. guidet 3D-kirurgi opererer vi med meget stor sikkerhed, kort operationstid og stort set ingen eftersmerter ift. normale operationsprocedurer.
Mogens historie
Da min tandlæge gennem mere end 25 år lukkede sin praksis for et par år siden, anbefalede han sine patienter som ny tandlæge at benytte Nicolai Yde. Jeg fulgte anbefalingen og har ikke fortrudt.
Min overmundsprotese var ikke længere velsiddende, og efter en drøftelse blev vi enige om – min fremskredne alder til trods – at investere i en helt ny protese fastgjort til overkæben ved hjælp af fire tandimplantater. Den ikke helt ukomplicerede operation blev gennemført professionelt i den meget venlige atmosfære, der præger klinikken, og resultatet helt tilfredsstillende både funktionelt og æstetisk. Det har ikke været gratis, men prisen modsvares ganske af en ny og meget større livskvalitet.