Da Masja kom til klinikken, havde hun fire kroner på sine fortænder, som hun var meget ked af. Hun havde fået lavet dem for mange år siden pga. misfarvninger, da hun havde slået tænderne som barn. Efter mange års overvejelser havde hun nu besluttet at få lavet dem om hos en ny tandlæge.
Vha. en æstetisk analyse blev det konstateret, at kronerne havde en forkert form, længde og var af en gal kronetype. Under hensyntagen til tandsættets biologi, præcision i det nye arbejde og et godt samarbejde med en dygtig tekniker fik vi skabt et æstetisk tilfredsstillende resultat.
Se her en artikel fra LiebhaverBoligen januar 2010.
Masjas Historie
Jeg kontaktede Tandlæge Nicolai Yde, da jeg i gennem flere år havde været ked af mine kroner på de fire forreste tænder i overmunden. De fejlede sådan set ikke noget, men var ikke specielt klædelige – for store og for klodsede. Ja, og så ville jeg rigtig gerne have dem ordnet inden mit bryllup.
Gennem hele mit forløb hos Nicolai og hans dygtige medarbejdere, har jeg følt mig tryg og på intet tidspunkt i behandlingen, har det været forbundet med smerte.
Igennem processen kunne jeg i kraft af den gode dialog mærke, hvordan Nicolai Yde har et æstetisk blik for kæbepartiet, tandsæt m.m. Hvordan han hele tiden havde øje for, at det endelige resultat blev så naturligt som muligt.
På den måde fik vi produceret nogle rigtig smukke og naturligt indfarvede kroner. Jeg har desuden gennem forløbet haft mulighed for at komme med rettelser til formen og farven – en meget vigtig ting for mig!
Før tænkte jeg meget over, hvordan mine tænder så ud – nu er de blevet en naturlig del af min personlighed. Jeg tænker ikke længere over ”deres” udseende. Det er for mig det altafgørende bevis for, at jeg valgte den rigtige tandlæge med de rette løsninger.
Det handler i høj grad om en god dialog med ønsker og behov kombineret med tandlægens faglighed og erfaring.
Tak fordi du læser med hos Nicolai Yde, som kan lave et nyt tandimplantat til en god pris, kroner, Invisalign og meget mere på sin klinik i København.