Har fået et tandimplantat som erstatning for en fortand og knoglerekonstruktion, keramisk abutment og keramisk krone.
L. Kristensens historie
I forbindelse med et uheld hvor tre af mine fortænder blev beskadiget, blev det klart, at jeg behøvede et implantat indopereret i stedet for den ene af mine to forreste tænder. På trods af, at jeg fra starten blev gjort klart, at dette ville blive en både kompliceret og krævende affære, følte jeg mig i gode og sagkyndige hænder. Processen indebar både rodbehandlinger, knoglerekonstruktion, implantat udboring/indsættelse og indfarvning/tilpasning af kroner og må siges at have været en stor omgang. På trods af dette har jeg været udelukkende tilfreds med resultatet, der ikke blot er æstetisk fremragende, men også meget funktionelt og helt uden efterfølgende gener. Behandlingen kan kun beskrives som professionel og kompromisløs.
L. Kristensen